Hvad gør tandslid ved dine tænder

Tandslid forekommer naturligt hos alle mennesker. Det er naturligt at se mere tandslid hos en ældre patient, end hos en yngre.
Tandsliddet ses først på emaljen, som er det hårdeste væv i kroppen. Når emaljen bliver slidt væk, blottes tandbenet (dentin). Dentinen slides ca. 10 gange hurtigere end tandemaljen, og er emaljen først væk, vil sliddet ske endnu hurtigere fremover. Den blottede dentin kan give øget følsomhed af tænderne. Tænderne kan også slides så meget, at de ændrer form og bliver mindre. For mange vil dette være et kosmetisk problem.

Vi har stor erfaring og efteruddannelse i genopbygning af slidte tandsæt

Behandlingen af tandslid afhænger af, hvor alvorlig sliddet er. Som ved de fleste andre sygdomme er forebyggelse den bedste behandling. En god måde at beskytte tænderne mod slid, er en bideskinne i plast, som bruges under nattesøvn. Er en behandling nødvendig, skal den være så skånsom som muligt. I disse situationer vil man ofte foreslå en behandling med plast, som limes på tænderne. Er det mere alvorligt, kan det være nødvendigt at lægge et lag porcelæn på nogle af tænderne.

Tandlægeforeningen

Få gode råd omkring forebyggelse af tandslid og behandling, hvis skaden er sket