Snorkeskinne
Snorker du eller din partner?
Snorken kan være et meget generende problem både for dig der snorker og for din partner. Mange snorkere vågner trætte og uoplagte og oplever en nedsat livskvalitet på grund af dårlig nattesøvn.
Man snorker fordi tunge, mund og hals muskulatur slapper af, hvilket medfører mindre plads i svælget. Vibrationerne i vævet skaber snorkelydende.
Snork eller apnø forværres med alder og vægt.
Søvnapnø
Ca. halvdelen af alle snorkere lider af søvnapnø af forskellig grad. Ved søvnapnø opstår der pauser i vejrtrækningen, hvilket giver et fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryk. Dette kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser ( diabetes, blodpropper, overvægt m.m.).
Ved mistanke om søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer, bør du undersøges hos en øre-næse-hals læge. Patienter med søvnapnø bliver i Danmark hyppigt behandlet med en CPAP-maskine. Som alternativ (eller som supplement) til dette, kan vi nu tilbyde en søvnapnø skinne, som er en meget mere brugervenlig og komfortabel løsning. Denne tilbydes til patienter med mild til moderat søvnapnø.
En snorke og søvnapnøskinne bliver speciallavet til dine tænder. Snorkeskinnen trækker underkæben lidt fremad, hvilket skaber frie luftveje og snorken kan hermed minimeres eller forsvinde.
Lidt gode råd om snorken
Få gode råd om snorken og søvnapnø hos Dansk Søvnapnø Forening
Book en tid nu
Vi har telefontid mandag-fredag fra kl. 8.00-14.00 Telefonen er lukket mellem kl. 12.30-13.00